Vores kunder tester og anmelder
Honeybee Gardens Øjenskygge Palette - Rock The Smokey Eye

 Af: Fie Cecilie, kunde og ekstern produkttester. 

Honeybee Gardens Smokey Eyes Kit


Rock The Smokey Eye er en skøn parabenefri øjenskyggepalette fra Honeybee Gardens, der giver mulighed for at lege med de mange forskellige udtryk, som man kan skabe med øjenskygge.

Lige fra det intense smokey eye look hen over en festlig øjenmakeup og til det mere hverdagslige look.



Paletten kommer i en cool, genanvendelig papæske, der lukkes med en magnet, og består af fire farver: Nirvana (mat hvid), Chrome (metallisk grå), Falon (mat sort) og Chivalry (dyb blomme). Farverne fremstår højpigmenterede og virker fløjlsbløde på min hud.

Med paletten følger en dobbelt-applikator med en børste og en svamp, der sammen med øjenskyggernes lette konsistens gør det let at tone farverne pænt ud. Mens svampen er god, når øjenskyggerne skal påføres, så gør børsten det let at blende farverne smukt sammen, og kan samtidig bruges til at tegne øjet op med den sorte øjenskygge.

Øjenskyggerne er fremstillet uden konventionel kemi som parabener, kunstige farvestoffer samt duftstoffer, der kan irritere de sarte øjenomgivelser. Selve applikatoren er lavet af giftfri og miljøvenlig bambus.

Øjenskyggernes holdbarhed på huden er god og kan med fordel forlænges ved at påføre en god primer på øjenlågene, inden øjenskyggerne lægges på. Jeg er ret vild med, at man med denne farvepalette kan skabe mange looks ved at bruge øjenskyggerne enkeltvis, blande dem og skabe mere eller mindre intensitet afhængig af, hvor meget farve man påfører, og om man benytter den sorte øjenskygge som eyeliner.

Jeg har her skabt 3 forskellige looks – det hverdagslige look, hvor farverne Nirvana og Chrome er benyttet, det lidt mere markerede look, hvor jeg har brugt farverne Chrome, Chivalry og fremhævet øjnene med Falon og til sidst smokey eye looket, hvor alle farverne er benyttet.

Til alle looks er også benyttet en sort mascara.

Smokey Eyes