Om de mærker vi sælger
Amerikanske Acquarella er et af verdens førende neglelakmærker inden for ren og vandbaseret neglelak.
Bag mærket Acquarella findes et team af mennesker uddannet inden for kosmetologi, kemi og naturlig sundhed og målet er at give alle der elsker at bruge neglelak, både voksne og børn, et rent, ikke-giftigt og vandbaseret alternativ til konventionelle neglelakmærker.
Alle produkterne fra Acquarella produceres i USA under strengt kontrollerede forhold som sikrer at kvaliteten er i top hver gang. Der anvendes udelukkende de fineste kosmetisk godkendte farver til neglelakserierne.
Ingen af produkterne fra Acquarella er testet på dyr og indeholder ikke animalske produkter eller biprodukter. Acquarella et rent og vandbaseret produkt uden giftige kemiske indholdsstoffer som bla toulene, formaldehyd, pthalater mm og kan derfor også anbefales til gravide, ammende eller allergikere.
benecos betyder ”good cosmetics” (Latin: bene = god) så bene +cos er god kosmetik.
benecos blev grundlagt i Tyskland i 2008 med et ønske om at gøre naturlig og højkvalitets makeup tilgængelig for ALLE mennesker. benecos kombinerer høj kvalitet, god holdbarhed og smukt design med lave priser og gør det dermed muligt for alle at bruge naturlig og økologisk makeup.
Derudover er benecos moderne og opmærksom på aktuelle farver og trends.
Makeup produkterne fra benecos er økologisk certificeret af BDIH, den mest fremtrædende certificering af naturlig makeup i Tyskland.
benecos makeupprodukter indeholder ingen parabener, mineralske olier eller syntetiske farve, duft og konservering. Ingen af produkterne er testet på dyr.
Burt’s Bees er grundlagt i USA i 1984.
Gennem de seneste 25 år har Burt’s Bees bevæget sig fra biavl til produktion af naturlige produkter baseret på ren og nærende bivoks.
Burt’s Bees har modtaget mange priser og awards og betragtes som et af de mest naturlige brands i hele USA.
Burt’s Bees har især vundet international anerkendelse med deres naturlige og plejende læbepomader der findes i flere forskellige varianter.
Ingen af produkterne indeholder parabener, petroleum, mineralske olier eller kunstige farve, duft eller konserveringsmidler.
Burt’s Bees er ikke testet på dyr.
Lavera Naturkosmetik er et tysk mærke der er grundlagt af Thomas Haase. Thomas Haase led af neurodermatitis (hudsygdom der har forbindelse med nervebanerne) hele sit barndom og ungdom og begyndte derfor tidligt I sit liv at lede efter alternativ hudpleje. De første Lavera produkter udviklede Haase til sin egen følsomme hud.
I 1987 grundlagde han selve mærket Lavera og introducerede både hår – og hudpleje samt en udsøgt naturlig kosmetikserie der siden har vundet et utal af priser og awards over hele verden. Den dag i dag produceres Lavera stadig i den tyske by Hanover.
Mere end 350 Lavera produkter har gennem de sidste 20 år modtaget udmærkelsen “særdeles god” eller “god” fra det uafhængige og kritiske forbrugermagasin Öko-Test.
Lavera er latin, la vera og betyder “det sande”. Det er grundstenen i serien, nemlig rene og naturlige ingredienser der kun indvirker positivt og befordrende på huden.
Laveras naturlige og effektive plantebaserede ingredienser og rene mineraler er økologisk certificerede af bl.a. NATRUE.org og er 100 % fri for skadelige kemiske stoffer. Så vidt det er muligt anvendes udelukkende råvarer fra kontrollerede økologiske jordbrug og duft kommer kun fra urter og æteriske olier.
Laveras produkter er udviklet til den sarte og sensitive hud og til mennesker der ønsker det reneste og naturligste inden for hudpleje og kosmetik. Lavera er 100 % naturlig og uden nogen form for konventionel og skadelig kemi, parabener eller hormonforstyrrende stoffer.
Lavera er kraftigt imod dyreforsøg og ingen af produkterne eller ingredienserne er testet på dyr.
Mirenésse er et australsk mærke der er udviklet af farmaceuten Irene Patsalides. Hun var træt af makeupprodukter som ikke levede op til forventningerne og besluttede sig derfor for at udvikle sin egen makeup serie. Mirenésse er allermest kendt for deres revolutionerende mascara, nemlig Mirenésse Secret Weapon mascara, som har vundet utallige priser og nomineringer verden over som bl.a. ”bedste mascaramærke 2010” og ”bedste mascara” i Australien. Derudover er den blevet døbt ´verdens bedste mascara´.
Mirenésse er meget skånsom og er derfor perfekt omkring de sensitive områder omkring øjnene. Den særlige farmaceutiske sammensætning af naturlig og mild bivoks i bl.a. Mirenésse Secret Weapon, gør at alle kan bruge den, også hvis du har særligt sensitive øjne eller f. eks bruger kontaktlinser. Mirenésse Secret Weapon er fri for petroleum, nikkel, alkohol og parfume og ingen Mirenésse produkter er tester på dyr.
.
Weleda er et af de mest seriøse brands på verdensmarkedet når det kommer til bæredygtighed og naturlig hudpleje. Og så er det de færreste der kan konkurrere med så visuelt smukke emballager.
Det, der i dag er Weleda, begyndte helt tilbage i 1921 som et lille apotekerlaboratorium med lægeurtehave. Helt fra begyndelsen har økologi, bæredygtighed og social og økonomisk ansvar været grundprincipperne for Weleda, der i dag er en global pioner inden for holistisk og antroposofisk hudpleje.
Weleda har produceret 100 % naturlige produkter i mere end 90 år og arbejder efter nogle strenge retningslinjer for hvad produkterne skal leve op til. Weleda har f.eks. forpligtet sig til altid at bruge råmaterialer der er udvundet på en miljøvenlig måde og som kommer fra biodynamiske jordbrug. Derudover er Weleda en klima-neutral virksomhed der udelukkende bruger 100 % naturlige og rene ingredienser.
Weleda er et brand der er baseret på ansvar, kærlighed og respekt for både menneske og natur. Weledas filosofi hviler på et ønske om at ” alt skal være til gavn for mennesket og verden som helhed” – en vision som én af grundlæggerne af Weleda, Rudolf Steiner, arbejdede for at sprede gennem naturlige lægemidler og hudpleje, biodynamisk landbrug og pædagogik og filosofi.
Alle Weledas produkter er 100 % naturlige og fri for parabener og al anden kemi. Produkterne er certificeret af NaTrue, en af de strengeste certificeringer der findes inden for naturlig hudpleje. Ingen af Weledas færdige produkter eller ingredienser er testet på dyr.