Om Rawmakeup
Jeg startede rawmakeup i forundring og frustration over de kontinuerlige rapporter om skadelige stoffer og ingredienser i alle de forskellige ting vi omgiver os med. I den luft vi indånder, i de varer vi køber og i den mad vi spiser. Men dét der især påvirkede mig, var mængden af skadelige stoffer i kosmetik og skønhedspleje – det vi hver eneste dag smører direkte på huden og som dermed uundgåeligt optages i kroppen – hvor det lagres og anretter skader som vi endnu ikke kender noget nær omfanget af.
Efter en barndom med både astma og allergi har det altid været essentielt for mig at kunne vælge rene og naturlige produkter der er gode for både menneske og natur, uden at gå på kompromis med kvaliteten. Og derfor er de produkter du finder i butikken mine egne favoritter. Rawmakeup er opstået ud fra mit ønske om at samle et stort udvalg af ren, naturlig og økologisk makeup og skønhedspleje ét sted, med produkter uden skadelig og unødvendig kemi.Både menneskets og klodens velvære ligger mig meget på sinde og når jeg vælger mærker til rawmakeup, er det vigtigt for mig at det er mærker, der producerer rene og holistiske produkter af høj kvalitet og som samtidig arbejder ud fra en filosofi om bæredygtighed, klimavenlighed og social og økonomisk ansvarlighed – både for mennesker og natur.
At produkterne er rene og naturlige er dog ikke en garanti for at undgå allergiske reaktioner. Ligesom nogle mennesker er intolerante overfor gluten eller laktose, kan man også sagtens reagere på naturlige og økologiske ingredienser. I alle tilfælde er de konventionelle kemiske tilsætningsstoffer langt mere skadelige end ingredienser udvundet fra naturen, og al den farlige kemi har vi sorteret fra hos rawmakeup.
Det er mit ønske at gøre det nemt og sikkert at vælge de gode produkter til og jeg håber at du får lyst til at gå på opdagelse i de nøje udvalgte produkter hos rawmakeup og finde rene og gode alternativer for dig og dine kære. Skriv mig en mail hvis du ønsker yderligere oplysninger om rawmakeup.dk
Du er velkommen til at sende en mail på info(at)rawmakeup.dk